Celleforandringer i livmoderhalsen et udtryk, der anvendes, hvis de normale celler i slimhinden på livmoderhalsen er begyndt at ændre udseende.
Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes i stort set alle tilfælde infektion med HPV virus, som er en meget almindeligt forekommende virus, der smitter ved seksuelt samvær- også selvom man bruger kondom.
Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer giver ingen symptomer, og du kan derfor ikke mærke, om du har celleforandringer. Hvis forandringerne bliver opdaget og behandlet i tide, kan du reducere risikoen for, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. Ved at følge screeningsprogrammet, hvor man indkaldes til hvert 3-5. år fra man er 23 til man er mellem 60 og 64 år, kan risikoen for forstadier og livmoderhalskræft reduceret helt betydeligt. Ved det almindelige celleskrab tages prøven med en lille børste og en spatel, helt overfladisk, fra slimhinden på livmoderhalsen.
De fleste tilfælde celleforandringer eller HPV infektion på livmoderhalsen opdages i forbindelse med den regelmæssige kontrolundersøgelse hos din egen læge. Hvis du har fået påvist mulige celleforandringer ved et celleskrab hos din egen læge, vil du blive henvist til en gynækolog med henblik på at få foretaget egentlige vævsprøver fra livmoderhalsen. Her foretages en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen, hvor gynækologen kigger på livmoderhalsen i et mikroskop (kolposkopi), og bagefter tager 4-6 små vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsens slimhinde. Se nærmere beskrivelse nedenfor. Ud fra svaret på disse vævsprøver tager vi stilling til, hvilken behandling du bør tilbydes efterfølgende. Man deler celleforandringer i lette, moderate og svære celleforandringer:
De fleste lette og moderate celleforandringer forsvinder af sig selv uden behandling. Således vil over 90% af lette forandringer være gået i sig ved kontrol efter et år og 60-70% af moderate forandringer vil være blevet til enten lette forandringer eller helt forsvundet efter 6 måneder. Det kan dog ikke på forhånd afgøres, hvilke tilfælde der vil forsvinde, og hvilke der på sigt vil udvikle sig til livmoderhalskræft. Derfor tilbydes hyppigere kontrol af lette til moderate celleforandringer.
Hvis undersøgelsen af vævsprøverne viser svære celleforandringer, anbefales det dog, at forandringerne fjernes ved en kegleoperation. En kegleoperation er et lille indgreb, som foretages i lokalbedøvelse. Her fjernes et lille kegleformet vævsstykke af livmoderhalsen, der hvor celleforandringerne er påvist. Se desuden vores patientvejledning om keglesnit.
Livmoderhalskræft skyldes en infektion med et virus kaldet Human Papillomavirus (HPV). Der findes over 100 slags HPV, hvoraf nogle er kræftfremkaldende. HPV er en seksuelt overført virus. Op mod 80 % af alle seksuelt aktive vil på et tidspunkt i deres liv få en HPV-infektion, da det smitter let og da kondom ikke beskytter 100% mod denne virus. I langt de fleste tilfælde forsvinder HPV-infektionen af sig selv uden at give anledning til symptomer, men i enkelte tilfælde bliver infektionen kronisk. Denne kroniske betændelsestilstand kan give anledning til celleforandringer på livmoderhalsen, der med tiden (og hvis de ikke findes og fjernes), kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
HPV er en nødvendig forudsætning for at udvikle livmoderhalskræft. Den bedste beskyttelse mod HPV er vaccination. Når du bliver vaccineret mod HPV, reducerer du risikoen for at få livmoderhalskræft betydeligt. Vaccinationen beskytter mod kræftfremkaldende HPV-typer, der er ansvarlig for 90 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Samtidig beskytter vaccinen mod HPV-typer, som skyld i 90 % af kønsvorter (kondylomer).
Vaccinationen har bedst effekt, hvis du bliver vaccineret inden eventuel smitte med HPV, hvilket vil sige før seksuel debut. Du kan sagtens have gavn af vaccinen, selvom du har haft sex. Hvorvidt en HPV-vaccination er relevant for dig, vil vi gerne vejlede dig i.
Selvom du er vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i de almindelige screeningsundersøgelser for celleforandringer i livmoderhalsen, da vaccinationen ikke beskytter mod alle de HPV-typer, der kan give anledning til celleforandringer og livmoderhalskræft.
Oftest påvises celleforandringer og/eller HPV ved det regelmæssige celleskrab hos egen læge.
Undersøgelse for mulige celleforandringer
Hvis dit celleskrab har givet mistanke om mulige celleforandringer, bliver du henvist til gynækolog til en udvidet undersøgelse. Denne undersøgelse kan i de allerfleste tilfælde foregå uden lokalbedøvelse. Der vil blive indsat et selvholdende spekel, hvorefter der duppes en eddikeblanding på slimhinden på livmoderhalsen. Dette kan føles lidt koldt eller svie lidt. Herefter inspiceres/vurderes slimhinden i mikroskop, og eventuelle tegn på celleforandringer identificeres. Ofte kan man ikke se celleforandringerne med det blotte øje- og heller ikke i mikroskopet. Der tages derfor- uanset om det ser helt normalt ud, altid mindst 4 "udvendige" prøver fra ydersiden af livmoderhalsen med en biopsitang. Prøverne er meget små (1-2 mm), men laver nogle små "sår", hvorfra der kan være lidt blødning efterfølgende. Hos nogle kvinder er den zone, hvor mulige forandringer sidder, trukket lidt ind i livmoderhalskanalen, og her suppleres med 4 "indvendige" prøver fra livmoderhalskanalen med en lille "skraber" (curette). Nogle oplever helt sparsom blødning i nogle timer, mens andre kan opleve mere menstruationslignende blødning i op til 7-10 dage. Begge dele er helt normalt. Man skal være opmærksom på, hvis blødningen bliver meget kraftig eller hvis der kommer tegn på infektion, som kan være smerter, feber eller ildelugtende, gulligt udflåd. For at forebygge infektion anbefales det ikke at bruge tampon, gå i badekar/svømmehal/spa/havvand el.l. samt have samleje i de første dage efter undersøgelsen, og så længe, der er frisk, rød blødning. Man bør også undgå hård fysisk aktivitet det første døgns tid efter prøvetagningen, mhp at forebygge for kraftig blødning.
Der er som regel svar på prøverne efter 4-6 uger. Svaret sendes via lægevejen.dk og vil indeholde plan for kontrol eller behandling, afhængigt af, om der påvises celleforandinger, en betændelsesreaktion eller om prøverne er normale.